Step-by-step af Ulf Hagström
Materialer:
Krog: Letvægts tørfluekrog f.eks. TMC 100 eller Partridge BNX 15 str. 14.
Tråd: UNI 8/0 cremefarvet.
Hale: Fjer af wood duck.
Krop: Fjer af wood duck.
Hackle: Brun hacklefjer.
Vinge: Polygarn.
Start med at fjerne de nederste fibre på en wood duck fjer.
Afklip spidsen, så der er ca. 1,5 til 2 cm. fjer med fibre tilbage.
Adskil tre fibre på hver side, og stryg de øvrige fibre tilbage.
Kom lak på de fibre du strøg tilbage.
Stryg dem gentagende gange og tilføj evt mere lak, indtil du har en fedtet krop, hvor fibrene ligger pænt side om side, tæt indtil fjeren. En blød og fleksibel lak, giver det bedste resultat.
Adskil topfibrene på hver side, og gør det samme som du gjorde med kroppen, tilfør lak og stryg fibrene sammen. Gør det samme med fibrene på hver side af fjeren, og lav på den måde tre haler.
Afklip det foreste af fjerkroppen så fjeren har den længde du ønsker (ca. 2,5 cm).
Bind fjeren ind omkring midt på krogen med 4-5 tørn.
Før tråden ind imellem krogskaftet og fjeren, og lav 5-6 tørn rundt om fjerens indbindingspunkt, hvilket får fjeren til at løfte sig lidt fra krogen. Før derefter tråden op over fjeren igen, og afslut med et enkelt tørn rundt om fjer og krog.
Bind vingen ind med et par 8-tals tørn oven på fjerens indbindingspunkt.
Tørn bindetråden rundt om vingens base, indtil de to vinger næsten mødes.
Stop mens de to vinger stadig står i en lille vinkel fra hinanden.
Dette giver fluen en bedre balance, og den flyder også bedre.
Brug en hacklefjer med lidt længere fibre end normalt, da dette giver en bedre flydeevne.
Tørn først hacklefjeren opad, og derefter nedad, normalt med 5-6 tørn.
Forsøg at undgå at presse fibrene, så de peger nedad.
Bind hacklet ned ved krogøjet.
Fjern eventuelle fibre der peger nedad, og klip vingen til.