GENERELLE REGLER FOR FISKERI

  1. Fiskeri er tilladt hele året rundt efter ikke fredede arter. Ormefiskeri er tilladt i vore vande. Mindstemål for bækørred i FL’s vande er 35 cm. Alle fisk under mindstemålet skal genudsættes nænsomt.
  2. Kontroller hinanden ved vore fiskevande, forlang medlemskort og fisketegn (18-64 år) forevist, bortvis tyvefiskere samt husk: Der må højst hjemtages 3 fisk pr. mand pr. døgn.
  3. Skån naturen – tag affald med hjem.
  4. Parker dit køretøj, så det ikke er til gene for andre.
  5. Beskyt anden mands ejendom, hegn, led og lignende.
    Gå direkte ad nærmeste anviste vej til fiskevandet.
  6. Respekter andre fiskere og undgå støjende adfærd.
  7. Vær sikker på, at du fisker på lovligt område – ellers lad være.
  8. På visse å-strækninger har lodsejeren ret til udlægning af åleruser.
  9. Alle uregelmæssigheder ved vore vande bedes snarest meddelt til vandplejeudvalget (se navn og tlf.nr. her).
  10. Al fiskeri - med undtagelse af fiskeri i Odense Å - skal foregå med modhageløse kroge, eller kroge med nedklemt modhage. 
  11. Bemærk at der på udvalgte strækninger kan være andre regler. Bl.a. når du fisker på Odense Å Sammenslutningens fiskevand.

REGLER FOR ODENSE Å

Følgende fiskeregler er gældende på vores strækninger i Odense Å:

  • Fiskeri er tilladt hele året efter ikke fredede arter.
  • Der må ikke målrettet fiskes efter arter i deres respektive fredningsperioder. En fredet fisk skal straks genudsættes nænsomt.
  • Nedfaldsfisk/nedgængere bør altid genudsættes.
  • Der må højst hjemtages 2 ørreder pr. dag og ikke mere end 10 stk. årligt.
  • Der må højst hjemtages 1 bækørred pr. dag.
  • Ved fiskeri med levende agn skal krogstørrelsen minimum være str. 2, og af krogtypen cirkelkrog.
  • Fangstrapporter af havørreder er obligatoriske og skal indberettes senest 7 dage efter fangsten med opgivelse af fangststed, dato og længde. Fangster kan indberettes på Fiskejournalen eller på e-mail til mail@fynskelystfiskere.dk. 
  • Se fiskeregler for Odense Å Sammenslutningens fiskevand på OÅS hjemmeside, især §6 Specielle fiskeregler for zone 3.


Fredningstider i Odense Å:

  • Ørreder og laks: 16. November til Odense Å Premieren (første lørdag efter første fredag i marts; kræver Premierekort, dog ellers søndagen efter Odense Å Premieren).
  • Gedder: 15. Marts til 30. April.
  • Sandart: 1. Maj til 31. Maj.


Mindstemål i Odense Å:

  • Bækørred: 45 cm.
  • Havørred: 45 cm.
  • Laks: 45 cm.
  • Torsk: 30 cm.
  • Gedde: 60 cm.
  • Sandart: 60 cm.

FISKEVAND

Oversigtskort

FYN
Brænde Å
Hågerup Å
Odense Å v/Brobyværk
Odense Å v/Multoftegård
Odense Å v/Verninge

JYLLAND
Hoven Å
Omme Å v/Grønbjerg
Omme Å v/Omvrå
Omme Å v/Ørbæk

SAMFISKAFTALER (Gælder ikke for dag- og gæstekort)
Odense Å Sammenslutningen
Fiskeringen

Husk!

Al fiskeri i samfiskpartneres vande foregår
efter deres regler.

Dag- og gæstekort Hentet fra fiskekort.dk